Nostalgi

Vil du gerne vide, hvilke is dine forældre kunne lide, da de var små? Eller har du selv stået uden for 1960’ernes, 1970’ernes eller 1980’ernes iskiosker og valgt din favorit? Is kommer og går, men isplakater består og de vækker nostalgi. Sommerminder om solvarmt sand, klaprende træsko, brune ben og hudafskrabninger på dine knæ. I vores nostalgibank kan du genopdage gamle isfavoritter og vække kære minder til live.